top of page

10 grunde til ikke at læse filosofi på KU, hvis du ikke er en hvid mand

1. Du risikerer kun at blive mødt af mænd på pensum på alle dine grundfag. Udover to hvide kvinder: én kvinde, der er imod abort, og en anden kvinde ved navn Hannah Arendt, som belejligt placeres efter Martin Heidegger, så ingen er i tvivl om, hvorfor hun er kendt (hun var hans elev og de havde en hed relation).

2. Du vil nok kun blive undervist af mænd, som alle er hvide undtaget én, som ved lejlighed, i undervisningen, omtales "husneger" af kollegaerne. Og så er det endda en underviser, der engang var i en mediestorm, fordi han havde fået taget fotos med kvinder, der var klædt i stripper-studine-outfits.

3. Hvis spørgsmålet rejser sig om kønsroller, vil nogle af dine undervisere ikke være blege for at uddanne dig i, at kvinder er bygget til at lege med dukker, og mænd med biler. Det selv når undervisningen handler om Karl Popper.

4. Dine odds for efterfølgende ansættelse på Filosofi er minimale, hvis du ikke er mand. For få år siden blev der for første gang i Filosofi's historie ansat en lektor, som ikke var mand: en kvinde, og hun skullle hentes ind fra Tyskland.

5. Nogle af de få kvinder, der kommer op i højderne (til en PhD), kan finde på at udtale sig om en foragt for hønsegårde, når de bliver spurgt ind til deres forhold til kvinder på Filosofi. (Jeg har ikke selv stødt på en hønsegård ude på KUA, og jeg ved ikke hvorfor en foragt for æglæggende fugles eventuelle bevægeplads skal inddrages i en diskussion om kvinder i filosofi).

6. Er du glad for at høre din egen stemme og er du ikke en mand, er Filosofi på KU nok ikke noget for dig. For på Filosofi bliver du bedst hørt, når en mand gentager dine pointer for dig.

7. Er dit forhold til nøgne akademikerkroppe med vedhæng anstrengt, kan du regne med en meget anstrengt oplevelse på Filosofi. Du vil ofte blive konfronteret med vedhæng. Nogle mænd med vedhæng vil enormt gerne smide tøjet og svinge sagerne rundt, mens de også helst danser op ad dig og synger "frisk pige, frisk pige", hvis de synes, du ligner en pige. Jeg har set det flere gange, end jeg kan tælle på en hånd.

8. Simone de Beavouirs udtalelse om, at kvinders biologi tynger dem, er det eneste levn fra feminismen på Filosofi på KU.

9. Racismen er ikke uddød på Filosofi. Jeg har fået fortalt, at man på en af de nyere rusture kunne møde sortmalede ansigter på mennesker, der har stoppet puder i underbukserne for at ligne diverse sorte kendisser. De holdt også slave-tema for deres rus-studerende - med kæder.

10. Hvis du er brun, vil du måske være den absolut eneste på årgangen. Der var nu også en gang på en årgang hvor der var to brune, der nåede at gå der på samme tid.

Disse indlæg fungerer som eksempler på, hvilke udfordringer diverse personer i diverse positioner kan opleve, i forbindelse med universiteter i Danmark. De fungerer således som et sted for meningsdeling og et rum til at udtrykke egne oplevelser. FRONT vil muligvis henvise til disse erfaringer i dialogen med universiteter, i et forsøg på at få alle personers oplevelse på tale i universitetsregi. Er du interesseret i selv at få en historie delt eller fortalt, kan du da sende den til FRONT i en email til: frontnu@mail.com.

Mvh. FRONT

Recent Posts
Archive
Search By Tags
No tags yet.
Follow Us
  • Facebook Basic Square
bottom of page